Eva Aalbæk-Nielsen
Uddannet på Laban Center for Movement and Dance i London, Laban/Bartenieff Institute of Movement Studies i New York, Institut for Spirituel Psykoterapi i København, Skandinavisk Shiatsu Institut i København, samt uddannet Somatic Experiencing ® -Practitioner.
Massagebehandling : Dybdemassage
Du får en effektiv og dybdegående massage, som løsner spændinger og energiblokeringer i din krop.
Min behandling er helhedsorienteret, således at jeg sammenhængende gennemgår hele kroppen, men med særligt fokus på dit problem.
Mine erfaringsområder
Spændingshovedpine, Føleforstyrrelser i ansigt, Stivhed i nakke og skuldre, Smerter i arm og føleforstyrrelser i hånd og fingre, Albuesmerter, Ryg- og lændesmerter, Smerter i balder og ben, Kramper og væskeansamlinger i ben og fødder, Bryst- og halsspændinger, Mavespændinger, Generel træthed og overanstrengelse, Massage af gravide, Massage af børn.
Min baggrund
Massør, krops-psykoterapeut, koreograf, danser, kursus- og foredragsholder hos bl.a. Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Tandlægeforening, Danske Psykiatere IEPA, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, ATP, Københavns Universitet, Danmarks Pædagogiske Universitet, Voksen Pædagogisk Center i København, Krisecenter Garvergården samt div. eksperimentalscener.
Uddannet på Laban Center for Movement and Dance i London, Laban/Bartenieff Institute of Movement Studies i New York, Institut for Spirituel Psykoterapi i København, Skandinavisk Shiatsu Institut i København, samt Somatic Experiencing ® -Practitioner.
Mit arbejde med den menneskelige krop og bevægeapparatet har stået på i mere end 25 år.
Kropstræning : Personlig træning
Et unikt træningssystem udviklet af Eva Aalbæk-Nielsen. Ønsker du;
-
At forebygge en sammenfalden krop
-
At forebygge hovedpine
-
At forebygge nakke- og skulderspændinger
-
At forebygge en dårlig ryg
-
At opbygge en stærk og smidig krop
-
At få mere energi
Så kan jeg tilbyde dig en personlig kropstræning og vejledning, der på en tryg og effektiv måde giver dig nogle redskaber til, på egen hånd, at få bugt med fysiske problemer, som hæmmer dine bevægelser i hverdagen.
Træningen kombinerer styrke, stræk og afspænding. Jeg arbejder med dybe, flydende helhedsbevægelser, der forløser kroppen, og som giver en fantastisk velvære. Jeg fokuserer på kroppens tyngde, flow og ledartikulation. Du vil opleve at øvelserne hjælper dig til at genopbygge en hensigtsmæssig kropsholdning, så du undgår overbelastning. Vi arbejder stående, siddende på en stol og liggende på en madras. Jeg afpasser træningen individuelt efter din alder og dine behov. Jeg anbefaler træning minimum en gang om ugen, indtil du kan træne på egen hånd. Regelmæssig træning sikrer at du opnår den forandring og bedring du ønsker.