
Franciska Agergaard Juul
Jeg hedder Franciska, og jeg er glad for at være tilbage på klinikken efter min barsel. At blive mor har kun styrket min evne til at møde mennesker med nærvær og omsorg — egenskaber jeg tager med ind i hvert eneste behandlingsrum.
Jeg er uddannet social- og sundhedshjælper, masseterapeut og certificeret Japansk Lifting behandler, og har desuden taget øreakupunktur for at kunne hjælpe endnu bredere. Jeg er selv aktiv og spiller badminton, så jeg ved hvad det vil sige at have en krop der arbejder hårdt — og hvad den har brug for for at restituere.
Jeg tager fat med erfarne hænder, men altid med omsorg. Har du brug for en mere blid og omsorgsbetonet behandling, tilpasser jeg mig dig — for det vigtigste er at du føler dig tryg og godt behandlet.
Hos mig får du en behandling tilpasset netop dig. Ingen problematik er for stor eller for lille — og vi starter altid med en snak om, hvad du har brug for.
Massage
Jeg er uddannet massør. Med fokus på afslapning får vi gennemarbejdet dit problemområde. Massagen kan også være den rene afslapning, som vi jo er mange der har brug for.
Hvad er Japansk Lifting?
Japansk Lifting er en metode inden for ansigtsløftning, og så er det naturligt. Den er, som ordet siger, udviklet i Japan. Det er primært Ansigtets muskler og væv der behandles, men behandlingen stimulerer hele kroppen, og hjælper på dit generelle velbefindende. Man bruger teknikker som zoneterapi, akupressur og lymfedræning i ansigtet. For at give dig den bedste helhed med behandlingen, afslutter jeg behandlingerne med en fod og ben massage.
Man vil kunne mindske rynker over flere behandlinger og opstramme huden, og få en mere frisk glød i ansigtet.
Behandlingen er afslappende og meget afstressende, nogen falder hen i en tilstand af ro, uden at falde helt i søvn og andre falder i søvn.
Hvad er Japansk Lifting godt for?
- Opstramning af huden
- Minimering af rynker, linjer og hævelser
- Reducering af misfarvning og poser under øjnene
- Udrensning af træt og uren hud
- Fornyet glød og udstråling
- Afhjælpning af hovedpine, nakke og kæbespændinger
- Stimulering af kredsløbet i ansigtets muskler og nerver
- Generel balancering af hele kroppen
- Dyb afstresning af krop og sjæl
- Velvære og afslapning
Hvem jeg ikke udføre Japansk Lifting på.
- Gravide indtil 12. uge
- Personer med feber
- Personer med forkølelsessår
- Personer med kræft (pga. lymfedrænage)
- Personer der har fået botox indenfor 48 timer
- Personer med øresten
Hvad er 5 Punkts Øreakupunktur?
Behandlingen foregår liggende eller siddende, det du som klient har det bedst med eller ønsker. Der bliver sat 5 nåle i hvert øre, der af 5 Punkts metoden. De 5 punkter jeg sætter, er altid de samme punkter i hvert øre.
Hvad er 5 Punkts Øreakupunktur godt for?
- Stress
- Angst
- En ro/ afslapning
- Depression
Du kan booke en tid hos Franciska lige her: BOOK ONLINE
