Beskrivelse
Denne kølige ispose lægges på den akutte skade. Den kan også varmes så den lindrer spændte muskler. Den er lille og genanvendelig.
Den kølige pose er god mod de akutte skader, det kan være sportsskader og forstuvninger. Smerter og hævelser afhjælpes.
Der er en række skader der kan behandles med kulde.
- Akutte vævsskader og blødninger i muskulatur opstået ved slag og stød
- Akutte skader i led som forstuvninger og forvridninger
- Overbelastning af væv som ved led og muskelsmerter
- Overbelastet muskulatur også kaldet myoser
- Forøget muskelspændinger som ses som muskel kramper
Fremgangsmetode:
Først tages et viskestykke eller T-shirt og vikles om det beskadigede område. Derefter presser du posen sammen, så væsken frigøres med det andet indhold i posen og så lægges isposen på.
Hvis du lægger posen direkte på huden, kan der opstå forfrysninger. Hvis skaden er stor, bør der pålægges et tryk. Spænd yderligere et viskestykke stramt om isposen.
Afhængig af skadens omfang, varierer tiden hvorpå isposen skal ligge på det berørte sted. Jo større en skade, nu længere tid kan behandlingen vare. Ved akutte skader kan posen pålægges med en varighed på op til en time ad gangen. Derefter kan man trappe langsomt ned og til sidst blot anvendes som smertelindring. Ved smertelindring anbefales det at posen blot ligger højst 30 min ad gangen.
Hvordan virker kuldebehandling så?
Blodkarrerne trækker sig sammen under punktet hvor posen ligger. Derved strømmer der mindre blod til det skadede væv. Blodansamlinger mindsker og iltforbruget i det skadede væv nedsættes. Det bevirker at chancen for inflammation mindskes. Kulden er med til at nedsætte nerveledningshastigheden, hvilket så lindrer smerter og reducerer muskelspændinger. Når kuldebehandlingen med isposen ophører, øges blodgennemstrømningen og området varmes op igen.
Hvis der er manglende eller nedsat følsomhed for kulde, så bør man ikke anvende en ispose.